
Student Assistant i Customer Experience
- On-site
- Aalborg, Nordjylland, Denmark
- Customer Experience
Job description
Vil du være med til at skabe Europas stærkeste trafikfællesskab?
Er du god til at holde overblik, få ting til at ske og trives med mange forskellige opgaver? Så er du måske vores nye Student Assistant i Customer Experience hos Saphe.
Saphe har allerede opbygget en stærk position i Danmark med en trafikalarm i næsten hver fjerde bil. Nu er ambitionen at skabe den samme succes på tværs af Europa.
Vi søger en Student Assistant, der har lyst til at blive en del af vores Customer Experience team og være med på den rejse.
Om rollen
Som Student Assistant i Customer Experience bliver du en vigtig del af den daglige eksekvering i teamet. Du kommer til at arbejde med på opgaver som er kritiske for forretningen i tæt samarbejde med en håndfuld erfarne og dedikerede kollegaer på tværs af Customer Communication, Customer Care, Customer Growth & Retention samt Customer Insights and Experience.
Du får en bred rolle som tager afsæt i grafisk design og digital konceptudvikling, hvor du kommer til at sidde med egne projekter indenfor multimediedesign, content creation, grafisk design og meget mere.
Det er derfor en rolle for dig, der godt kan lide variation og ansvar, og som kan holde mange bolde i luften.
Dine opgaver kan fx blive at
Producere on-brand grafik til e-mails, nyhedsbreve, SoMe og in-app-beskeder efter brandguiden
Vedligeholde og udbygge vores skabelonbibliotek: mailheaders, content cards, in-app messaging
Lave ikoner, illustrationer og produktvisualiseringer
Producere korte how-to- og onboardingvideoer til help center og app
Lave motion graphics og animerede content cards til onboarding-flows og SoMe
Redigering af kundecases og testimonials (video og still)
Mockups og klikbare prototyper af nye touchpoints
Redesign af help center-artikler i Zendesk: struktur, visuelle guides, skærmoptagelser
Redesign af hele websider, fx. Help Center
Versionsstyring og navngivning af assets i fælles bibliotek
Hvem er du?
Du trives i en hverdag, hvor opgaverne spænder bredt, hvor du både skal kunne arbejde selvstændigt og samarbejde med mange forskellige mennesker, og du er på den anden side også god til at fordybe dig i større projekter. Du bruger aktivt genAI og har en stærk forståelse for hvornår det giver mening. Du har øje for detaljen, følger dine opgaver til dørs og kan bevare overblikket, når der er flere ting i gang på én gang.
Vi forestiller os, at du:
Er en lærenem og nysgerrig team player der har masser af gåpåmod
Er studerende på en relevant grafisk uddannelse
Har stærke koordinerings- og eksekveringsevner - du kan holde styr på flere leverancer, deadlines og samarbejdspartnere samtidig
Arbejder selvstændigt og kan strukturere din tid på tværs af flere opgaver
Er proaktiv anlagt og god til at samarbejde på tværs af teams
Er vant til at bruge AI som et aktivt arbejdsredskab. Erfaring med Claude er et plus.
Vi tilbyder
En bred rolle med reelt ansvar fra start og mulighed for at udvikle dine kompetencer
Mulighed for at få indflydelse på Saphes kundevendte kommunikation og kunderejse
En central rolle i et stærkt og tillidsfuldt team
En hverdag med tæt samarbejde på tværs af både Customer Experience-teamet og resten af virksomheden
Fleksible rammer, der kan tilpasses dit studie
Høj grad af tillid, ansvar og faglig sparring
Mulighed for at vokse med rollen i en virksomhed med internationale ambitioner
Om Saphe
Saphe A/S er en dansk virksomhed med hovedkontor i Aalborg og kontor i København (Bredgade), der har specialiseret sig i trafiksikkerhedsteknologi. Virksomheden blev stiftet i 2015 og har siden da udviklet sig til en af de førende udbydere af trafikalarmer i Europa. Saphe kombinerer avanceret hardware, brugervenlig software og crowdsourced data for at gøre kørsel sikrere og mere effektiv og er i dag markedsledende inden for vores område. Vores mission er at skabe tryghed i trafikken – og det er vi godt på vej med!
Du kan indsende din ansøgning via følgende link:
https://saphe.recruitee.com/o/student-assistant-i-customer-experience
Praktisk information
Placering: Aalborg
Arbejdstid: 15-20 timer om ugen
Startdato: Snarest muligt / efter aftale
Kontaktperson: Kristoffer Debois, kristoffer@saphe.dk
or
All done!
Your application has been successfully submitted!
You've already applied for this job
Thank you for your interest - we've already received your application, so this new submission can't be accepted. Your previous application is on file.
