
Saphe søger 2 medarbejdere til Customer Care
- On-site
- Aalborg, Nordjylland, Denmark
- Kundeservice
Saphe søger 2 medarbejdere til Customer Care
Job description
Kan du smile igennem telefonen? Har du en positiv energi, der smitter – også når der er travlt? Og synes du, det er fedt at være en del af et team, hvor man hjælper hinanden, og får tingene til at lykkes sammen? Så er det måske dig – eller jer – vi leder efter! Vi søger nemlig to nye medarbejdere til vores Customer Care-afdeling hos Saphe.
Vi er en dansk teknologivirksomhed, der udvikler og sælger intelligente trafiksystemer i Danmark og Europa. Saphe blev grundlagt i 2015 og har solgt over 2 mio. trafikalarmer. Hos Saphe arbejder vi med at skabe trafiksikkerhed på nye og innovative måder. Vores mission er at skabe tryghed i trafikken – og det er vi godt på vej med!
Du bliver en del af et ungt og energisk team med højt humør og en uformel tone. Vi hjælper hinanden, griner sammen og sørger for, at hverdagen er et sted, man har lyst til at møde op – også på de travle dage.
Rollen og dine opgaver:
· Besvare henvendelser fra kunder via telefon, e-mail og chat.
· Yde teknisk support og løse problemer relateret til vores produkter.
· Registrere og følge op på kundehenvendelser i vores system.
· Bidrage til kontinuerlig forbedring af vores supportprocesser.
Din profil:
· Du har 1-2 års erfaring med Customer Care, ideelt set inden for teknologi eller software.
· Du brænder for Customer Care og formår at hjælpe kunden videre med konkret rådgivning.
· Du taler og skriver flydende dansk og engelsk.
· Du er udadvendt, smilende og møder hverdagen med højt humør.
· Du er selvstændig og tager en proaktiv tilgang til opgaverne.
· Du er en stærk problemløser og en god teamplayer.
· Du trives med at arbejde under pres og leverer høj kvalitet.
· Du er selvkørende, pligtopfyldende og nysgerrig på at lære.
Hos Saphe får du:
· En attraktiv lønpakke, pension og sundhedsforsikring samt diverse teambuilding-aktiviteter.
· En arbejdsplads i vækst med gode kollegaer.
· Et innovativt og uformelt arbejdsmiljø med korte beslutningsgange.
· Mulighed for personlig og faglig udvikling.
· En spændende rolle.
· Grundig oplæring.
Via dette link kan du uploade din ansøgning: https://saphe.recruitee.com/o/saphe-sger-2-medarbejdere-til-customer-care
Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Customer Care-chef, Michael Nordby Panvig, på telefon 50 80 00 09.
Praktiske oplysninger
Ansøgningsfrist: hurtigst muligt
Antal stillinger: 2
Fuldtidsstilling 37 timer/uge.
Løn efter kvalifikationer.
Job requirements
or
All done!
Your application has been successfully submitted!
You've already applied for this job
We appreciate your interest in this position. Unfortunately, you have already applied for this job.
